Nu hvor jeg endelig har tid til at blogge så har jeg et emne jeg gerne vil skrive lidt om.
Mit emne er min fortid, jeg vil skrive lidt om hvad jeg er gået igennem i den tid jeg ikke har haft det så godt og skrive om den tid jeg gjorde "oprør" mod mine forældre.
Jeg har altid haft det svært på skoler, fordi jeg var "anderledes" og jeg altid har været overvægtig.
Min første skole gik jeg fra børnehaven til 6-7 klasse.
Jeg blev udsat for grov mobning, det har jeg skrevet om i et tidligere indlæg.
Men der blev kastet sten på mig, jeg blev konstant mobbet og jeg gik grædende hjem fra skole hver dag.
jeg valgte så i 6 eller 7 klasse at flytte hjem til min far og starte på en ny skole.
Mobningen blev bedre på den måde at jeg ikke blev mobbet så groft som jeg gjorde på min første skole.
Jeg blev aldrig en del af klassen, snakkede ikke med så mange og følte ikke rigtig jeg passede ind der.
Men blev gode venner med en der og det hjalp rigtig meget at jeg fik hende som veninde.
Men mobningen blev ved, der var nogle fra de ældre klasser der lavede bræklyde til mig hver dag, men på det tidspunkt var jeg begyndt at blive "immun" over for mobning fordi jeg ligesom var begyndt at blive lidt ligeglad med det hele.
Jeg stoppede så på den skole og flyttede hjem til min mor igen hvor jeg så startede på min tredje folkeskole.
Der blev jeg også mobbet på grund af min overvægt og jeg følte heller ikke jeg hørte til der.
Men fra dag et på den skole blev jeg venner med en der hedder Trine og vi begyndte at hænge ud sammen hele tiden.
Til den tid var jeg emo, og da jeg lærte Trine at kende så begyndte vi at drikke og pjække fra skole hele tiden.
Vi gjorde ting vi ikke burde og min mor og jeg havde et dårligt forhold til hinanden.
Min far og jeg så heller ikke rigtig hinanden fordi han var imod alt hvad jeg lavede og mine venner.
Den tid begyndte jeg også at cutte fordi jeg havde det dårligt med mig selv og følte alle var imod mig.
Det gik hurtigt over og jeg fandt ud af hvor dumt det er at gøre skade mod sig selv, fordi det ikke hjælper på nogle måder.
Sådan gik min 8 klasse så.
9 klasse valgte Trine at tage på efterskole og så havde jeg også lyst til det.
Så jeg startede også på den efterskole, der havde jeg det også helt vildt dårligt og gad ikke gå der.
Gjorde de ting vi ikke måtte, råbte af lærerne, diskuterede med dem hele tiden.
Følte stadig alle var imod mig og kunne slet ikke lide det.
Blev smidt ud fra den efterskole til sidst på året.
Men havde været ude og kigge på andre efterskole som jeg ville tage 10 klasse på fordi jeg ikke følte mig klar til gymnasiet der.
Men da jeg var blevet smidt ud fra min efterskole vidste jeg ikke hvor jeg skulle tage min 9 klasses eksamen, da den eneste skole jeg ville gå med til at tage min eksamen på ikke ville tage mig tilbage på skolen, var jeg ret meget på røven.
Jeg ville starte på Rantzausminde efterskole i 10 klasse, da de ikke havde 9 klasse på skolen næste år hvor jeg ville tage 10 klasse.
Det endte med at jeg tog ned på Rantzausminde efterskole og startede der, da de stadig havde 9 klasser det år.
Elskede det og var rigtig glad for jeg fik chancen til at tage min 9 klasses eksamen så jeg kunne gå der igen i 10 klasse.
Startede så igen og tog 10 klasse på efterskolen og det er den bedste tid jeg har haft!
Nu er jeg startet i 1.U på gymnasiet og elsker det!
Jeg bliver ikke mobbet mere og er i gang med at tabe mig!
Mit liv er super godt!