Årh det der med kærlighed.. Det er ikke lige mig.
Følelsen af forelskelse er noget af det bedste på jorden men jeg har det på den måde at jeg er "bange" for at blive forelsket hvis jeg nu bare ender med at blive såret.
Jeg ved der er mange derude der har det på samme måde og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal sige til det.
Jeg går ikke i byen for at score og jeg er heller ikke den type der score. Jeg går i byen for at have det sjovt med mine venner. Men det kunne nu være dejligt bare at prøve, bare en enkelt gang at en person kommer hen og er interreseret i mig. Er vant til at snakke super godt med alle mennesker men det der med at en person kommer hen og er interesseret med hensigt på måske at "score" mig.
På nogle punkter er jeg glad for at jeg ikke er den person folk går hen til for at score men alligevel er det jo dejligt at vide at den person er interesseret og ikke dømmer på udseendet eller måske bare syntes at man er pæn.
Jeg ved jo udmærket godt jeg ikke ligger under "kategorien" lækker, men vil jo ikke sige jeg er grim.
Alt i alt savner jeg kærlighed, kærlighed gør en glad på en måde som venner og andre ting ikke kan gøre.
Men det er ikke fordi jeg sidder og brokker mig over kærlighed osv. ved godt jeg kun er 16 og jeg har masser af tid til at finde en sød fyr/pige og er sikker på den person nok skal komme en dag.
Håber alle jer derude med kærester har det fantastisk med den person i nu har!
Og til alle singler! håber i finder en sød fyr/pige som i kan dele en masse gode stunder med!
Farvel.